Vi er et lokalt alment boligselskab, som i over 75 år har bygget og udlejet boliger i Nakskov.
Boligselskabet har 8 afdelinger med ca. 1.000 lejligheder og tilbyder et varieret udbud af lejligheder, både i rækkehuse og etageejendomme i Nakskov by. Vi opfylder behovet for gode og tidssvarende boliger i alle størrelser til både enlige, samlevende, børnefamilier, ældre og handicappede.
Der er stor efterspørgsel på lejlighederne, især rækkehuse med have. Derfor må der påregnes ventetid i visse afdelinger.
Der er kontortid for boligsøgende den 1. mandag i måneden mellem kl. 14.00 - 16.00. Gebyret for opnotering på
venteliste er 200 kr., og årlig ajourføring koster ligeledes i 200 kr.
Der er udstrakt beboerdemokrati i boligselskabet. Øverste myndighed er repræsentantskabet, som består af bestyrelsens medlemmer samt repræsentanter fra alle lokale afdelingsbestyrelser.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som normalt er afdelingsformænd fra de lokale afdelingsbestyrelser.
Afdelingsbestyrelserne består af 3 -5 beboervalgte medlemmer, som har stor indflydelse på den daglige drift.
Boligselskabets administration har til huse i byens sydlige del i en smuk hovedbygning, som vi overtog i 1982.
Der er nem adgang -også for gangbesværede, til de lyse kontorer, hvor vi tager godt imod alle og udfører en hurtig og smidig sagsbehandling.
Ligesom i boligselskabets afdelinger sætter vi en ære i at vedligeholde administrationsbygningen og værne om de arkitektoniske værdier.
Boligselskabet af 1944 i Nakskov
Om BS1944 /
Hvem er BS1944